Baldwins litter?re tone er kritisk og kompromisl?s i sin analyse af verden omkring ham. Han skaber en h?rfin balance mellem p? den ene side det smukke Amerika og p? den anden side det barske Amerika.?

I Jenkins filmatisering opn?s denne balance ved at portr?ttere ?jeblikke mellem Tish (spillet af KiKi Layne) og Fonny (Stephan James), fra gaderne i Harlem til West Village til det skudsikre glas i Manhattan Detention Complex – eller the Tombs.

For at overf?re Baldwins ord til levende billeder fort?ller Tish om de begivenheder, som f?rte til hendes og Fonnys nuv?rende situation: forelsket, gravide og i kamp for at f? Fonny l?sladt efter hans uretm?ssige f?ngsling.?

“Filmen best?r af en str?m af erindringer og mareridt, s? hvordan ser Harlem ud gennem ?jnene p? 19-?rige Tish? Hvad er det hun ser?” forts?tter Jenkins. “Hvordan vil hun huske det? Og da vi fandt ud af det, var det som om, at hele verden ?bnede sig for os.”

“If Beale Street Could Talk” er den f?rste engelsksprogede fortolkning af Baldwins roman af samme navn – en s?rdeles kr?vende og unik udfordring.

“Litteratur er et meget introvert medium. Det handler om den indre stemme,” bem?rker Jenkins. “Og spillefilm handler om en bestemt type skuespil. Alts? med lyd og billeder. Du f?r ikke n?dvendigvis mulighed for at h?re, hvad hovedpersonen t?nker. Og James Baldwin er en mester i at bruge den indre stemme. Min opgave med at lave den her film, b?de fra et h?ndv?rksm?ssigt og ?stetisk perspektiv, var alts? at fors?ge at overf?re den indre stemme til lyd og billeder og at g?re det med James Baldwins ord.”

“Beale Street” er optaget med et ARRI Alexa 65-kamera og giver publikum et intimt n?rbillede af m?rke menneskers liv. Jenkins er taknemmelig for at f? muligheden for at fange de intime ?jeblikke og k?rligheden i m?rke familier, som er skabt af hans litter?re forbillede, i et s? stort format.

“[Biografens] historie er baseret p? 35 mm film,” forklarer Jenkins. “I dag er disse kameraer programmerbare computerchips, s? vi kan skrive de algoritmer, der bestemmer, hvordan de opf?rer sig, og hvordan de opfatter lys. F?rhen var vi begr?nset af, hvordan de fysiske filmruller blev lavet, og deres dynamiske r?kkevidde. N?r vi g?r klar til at lave en film i dag, kan vi programmere computeren helt fra bunden. Det vil sige, at vi konfigurerer kameraerne til fra start at prioritere m?rkere farver, alts? m?rkere hudfarver. Det giver os meget frihed.”

Udover de nye kameraer kr?ver filmproduktion stadig en smule magi. Det er her klipperen kommer ind i billedet.?

Joi McMillon har arbejdet sammen med Jenkins i mange ?r. Hun er en af de to Oscar-nominerede klippere for “Moonlight”, og hun lever og ?nder for Avid p? Mac Pro. McMillon arbejdede med Jenkins og kameramanden James Laxton om at give liv til filmen.

I en af scenerne tilbringer Fonny og Daniel (Brian Tyree Henry) flere timer sammen i Fonnys lejlighed. Her flytter samtalen sig fra hverdagsting til noget, der plager Daniel.

“Det er p? en m?de en scene i en scene. Lyset og vinklen ?ndres, s? publikum ikke bliver tr?tte af den lange scene,” forklarer McMillon. “Nu f?r publikum ny information i hver del af scenen.”

Jenkins ?nskede, at publikum skulle f?le den energi, der udveksles mellem Fonny og Daniel. Et kamera bev?ger sig langsomt mellem dem, og publikum f?res dybere og dybere ind i Daniels tanker – og Fonnys reaktion.

“Fonny og Daniel udstr?ler en utrolig varme selvom det, de taler om, er s? m?rkt og skr?mmende. Jeg er helt vild med den kontrast,” fort?ller McMillon. “Den m?de, det er optaget p?, f?r det til at f?les, som om du sidder sammen med dem ved bordet.”

Dette virkemiddel er blevet noget af det, der kendetegner Jenkins. Publikum sad med ved et lignende bord i en diner i “Moonlight”, og de fl?d endda i havet med selvsamme personer.?

Nu er Jenkins, McMillon og “Beale Street”-familien endnu en gang aktuelle p? den r?de l?ber. Filmen er nomineret til tre Oscars: Bedste kvindelige birolle (Regina King), bedste originalmusik (Nicholas Britell) og bedste filmatisering (Jenkins).?

N?ste projekt: En Amazon-serie baseret p? “The Underground Railroad” af Coulson Whitehead. Jenkins siger for sjov, at han herefter kan krydse alt af p? sin kunstneriske bucket list: “Jeg ville lave en film om, hvor jeg kommer fra, og det blev ‘Moonlight’. Jeg ville ogs? filmatisere min yndlingsforfatter, og det skete med ‘Beale Street’. Og endeligt ville jeg lave noget om forholdene under slavetiden i Amerika. Og det bliver ‘The Underground Railroad’.” ?

Mens Jenkins krydser af fra sin liste, viger han ikke for at anerkende en ny generation af filmskabere, som han mener snart vil overg? ham. “Selv de gamle rotter i faget, som er begyndt at tage de nye v?rkt?jer til sig, ser store muligheder i de digitale l?sninger,” siger Jenkins. “Steven Soderbergh har n?rmest kun arbejdet fra sin iPhone i de sidste par ?r.” (Soderberghs seneste film, “High Flying Bird”, der havde premiere p? Netflix i sidste m?ned, blev optaget udelukkende med en iPhone 8.)

“Du kan lave jo lave n?rmest hvad som helst nu om dage med din telefon eller et spejlreflekskamera,” fort?ller han. “Verden ligger for de unge filmskaberes f?dder.”