Artikel
26. marts 2019
Kunst og form: Danseren Hope Boykin udforsker friheden med AirPods
Hope Boykin er med sine egne ord en skaber. Hun er underviser, initiativtager og motivator. Og hun er ogs? lidt af en n?rd.?
Boykin, en selvproklameret early adopter, griner af alt det, hun til tider g?r for at f? den nyeste iPhone, eller hvordan hun strategisk fik andre i sin virksomhed til at hente hendes AirPods, da hun var ude at rejse i 2016.?
“Jeg vidste, at de ville ?ndre alt,” siger Boykin.
Til pr?ver krydsforh?rte kollegaer hende, om de ville kunne lide dem, og brugte dermed Boykin som deres egen personlige gadget-anmelder. Boykin bruger endda sine AirPods til at overd?ve verden under hendes fysioterapi, hvor hun g?r ind i sin egen boble fra fysioterapibordet til hendes tur hjem i metroen. I dag er AirPods verdens mest popul?re tr?dl?se hovedtelefoner. “N?r jeg sidder i toget og ser ned langs perronen, har alle AirPods i ?rerne,” siger hun.
Boykin, der har optr?dt med Alvin Ailey American Dance Theater (AAADT) i 19 ?r, har danset siden hun var 3 ?r gammel, og hun har v?ret professionel danser i de seneste 26 ?r.
“Jeg har lavet koreografi, siden jeg var omkring 4,” siger Boykin. “Jeg blev ogs? bedt om at v?re koreograf for ‘Willy Wonka and the Chocolate Factory,’ da jeg gik i 4. klasse.”
I n?ste m?ned slutter Boykin sig igen til AAADT efter en ankelskade sidste december. N?r hun tr?der tilbage p? scenen, vil hun have koreograferet adskillige v?rker i forskellige kunstneriske verdener. Hun har nu arbejdet p? et teater, hvor hun har koreograferet en ny musical hos Public Studio i New York. Hun arbejder sammen med en BFA-studerende p? The Ailey School om at skabe sin solo-optr?den til en kommende velg?renhedsforestilling. Hendes nyeste projekt: at koreografere soulsangeren Andra Days optr?den af hendes sj?lfulde sang “Rise Up” til Hudson Yards’ ?bningsceremoni den 15. marts 2019. “Det lader til, at hver gang jeg bliver skadet, finder jeg et nyt medie, hvor jeg kan udtrykke mig,” siger hun. “Det minder mig bare om, at jeg ikke har nogen gr?nser.”
Da Boykin blev bedt om at koreografere Hudson Yards-optr?denen, begravede hun sig selv i Andra Days musik og havde altid sine AirPods i ?rerne overalt. “Jeg lyttede s? meget til det, at det var frustrerende,” siger hun. “P? metroen, n?r jeg tog hjemmefra, og n?r jeg kom hjem. N?r du kender hver eneste [ind?nding], hun tager, eller [ud?nding], kan du tage det med i bev?gelsen. Man omgiver sig selv i musikken.”
“Jeg kan dreje og hoppe og springe, og de ryger ikke ud af mine ?rer. Man er helt fri.”
P? The Ailey School gl?der Boykin sig over sin evne til at kunne bev?ge sig frit, mens hun sv?ver gennem studiet og fortaber sig i sin egen verden. “Jeg har det tit som om, at designet blev designet til mig,” siger hun. “Jeg kan dreje og hoppe og springe, og de ryger ikke ud af mine ?rer. Man er helt fri.”
Boykin mindes sin tid med Philadanco i ’90’erne, hvor danserne l?rte et repertoire ved at se en videooptagelse af optr?dener p? et fjernsyn. “Vi s? det og spolede det tilbage. Og vi spolede det s? meget tilbage, at b?ndet blev ?delagt, og der ikke var noget at g?re.”
Siden da har Boykin brugt al slags teknologi, hun har haft mulighed for. Lige fra en tidlig kassettevideooptager til sine AirPods og en samling af iPhones, hun finder frem i studiet, sammen med et DJI Osmo-kamera til at optage sine pr?ver fra hver eneste vinkel, er Boykin besat af optagelsens kunst. Hun lavede sin egen bog, “Moments,” en samling af hendes ord, overvejelser og billedmaterialer af sig selv. Hun har en serie af videoer (filmet og redigeret – af hende – i Final Cut Pro), som hun bruger til at udtrykke sig i sin “fritid”. Hendes elever er hendes sidste medie.
“Jeg har mine AirPods i ?rerne, s? jeg kan v?re sikker p?, at mit arbejde lyder, som det skal,” siger Boykin. “Men jeg lader dem ikke altid h?re det, vi arbejder p?. Det giver danserne en r? fornemmelse. De pr?ver ikke at koble sig selv p? en bestemt linje, eller en bestemt streng eller tone. Jeg kunne giver dem noter om, hvad de burde f?le, inden du h?rer musikken.”
“Det hj?lper os med at v?re i zonen og med at v?re et slags l?rred for hende,” siger Martina Viadana, en elev p? The Ailey School, som Boykin omtaler som hendes “krop”, der kan udtrykke hendes koreografi, inden hun igen kan bev?ge sig frit. “Hun er virkelig som maleren i den betydning.”
Selvom teknologi kan se ud som mods?tningen til dans, har den transformeret oplevelsen og givet elever friheden til at bev?ge sig og l?re p? deres egen m?de og i deres eget tempo. For Boykin har det givet hende friheden til at skabe, uanset hendes evne til at bev?ge sig.
“Frihed er mange ting,” siger Boykin. “Som performer kan jeg lade som om. Jeg kan smile, mens en t?re triller ned, eller optr?de efter min fars d?d, eller jeg kan f?le mig uv?rdig og stadigv?k v?re i stand til at dele noget, men det er rart indimellem at forsvinde ind i sig selv.”
“N?r jeg kan v?re i et rum med flere forskellige mennesker, have en telefon i min taske og mine AirPods i ?rerne,” siger hun, “og jeg kan forsvinde helt ind i mig selv uden at v?re bundet til en ledning eller af nogens mening – ingen vurderer mig, det er bare mig – s? kan jeg v?re lige s? fri, som jeg vil.”?
Billeder af Hope Boykin