Mangroverne har l?nge v?ret en livline for de colombianske kystsamfund. De beskytter dem mod stormfloder og forsyner familier med mad og tr?. De er ogs? en livline for verden, da de suger kulstof ud af atmosf?ren og lagrer det dybt nede i deres r?dder under vandet gennem ?rhundreder. Nye unders?gelser viser, at de kan lagre op til 10 gange s? meget kulstof pr. acre som landbaserede skove.

Men de er truede pga. pres fra ulovligt landbrug, fiskeri og skovdrift kombineret med klimaforandringer. “Der er mange ulovlige grupper, som arbejder i mangroverne,” siger Canchila Avila. “De kender ikke eller er ligeglade med indsatsen for b?redygtighed.” If?lge Conservation International sender mangrover og andre ?kosystemer ved kysten det kulstof, de har lagret gennem ?rhundreder, ud i atmosf?ren, n?r de bliver nedbrudt eller ?delagt. Derefter bliver kulstoffet til kilder for drivhusgasser. De vurderer, at s? meget som 1 milliard metrisk ton CO₂ bliver udledt hvert ?r fra nedbrudte ?kosystemer ved kysten.¹ Det svarer til det samlede antal ?rlige emissioner fra biler, busser, fly og b?de i USA i 2017.

P? denne fugtige, solrige morgen i april er Cispatá-bugten stille, bortset fra nogle f? lokale fiskere, der st?r i vand til livet og kaster deres h?ndv?vede net. Her tager Conservation International og Invemar Research Institute stikpr?ver af mangrovejord, der skal analyseres for kulstof lagret i bundfald under vandlinjen, kendt som “bl?t kulstof.” Sammen med Omacha Foundation udvikler de tre organisationer en kulstoffinansieringsmodel for at skabe et incitament til bevaring og genskabelse af mangrover i regionen, i samarbejde med de lokale offentlige milj?myndigheder (CVS) og lokalsamfundene.

Til Apples kampagne Earth Day 2018 [Give Back] (http://www.05589.cn/newsroom/2019/04/apple-expands-global-recycling-programs/) sammen med Conservation International om at beskytte og genoprette mangroveskoven p? 27.000 acres i Cispatá-bugten, som forventes at opsuge 1 million metrisk ton CO2 gennem dens levetid. P? det globale klimatopm?de sidste september i Californien fremh?vede Apples Vice President for Environment, Policy and Social Initiatives, Lisa Jackson, vigtigheden af denne type bevarelse. “Disse skove er vitale, da de er et af naturens vigtigste v?rkt?jer i kampen mod klimaforandringer,” sagde hun. “Globalt set har vi mistet halvdelen af verdens mangroveskove siden 1940’erne – s? det er p? h?je tid, vi begynder at bevare og beskytte dem.”

Conservation Internationals projekt er det f?rste i verden, der helt s?tter tal p? bl? kulstofkreditter i b?de tr?er og jord, og den vil blive en model for skalering af kulstofopsugning i globale mangrove-?kosystemer samt begr?nsning af emissioner for?rsaget af skovrydning i disse omr?der.

“Vi er pionerer med denne nye v?domr?demodel,” siger María Claudia Díazgranados Cadelo, marinbiolog og direkt?r for Marine and Community Incentive Programs hos Conservation International. “Vi er n?dt til at styrke den m?de, vi m?ler kulstoflagre p? i mangrovernes jordkomponent. Andre metodologier bruger kun biomasse over jord uden rigtigt at tage hensyn til jorden, som for mangrover og andre ?kosystemer ved kysten er det vigtigste sted, hvor disse ?kosystemer lagrer kulstof.”

Ved kysten bor der hundredvis af familier, som arbejder med mangroverne. De kaldes mangleros og er en del af et netv?rk af lokale mangrovesammenslutninger, der er dannet for at bevare og beskytte mangroverne samt de lokalsamfund, der er afh?ngige af dem med hensyn til mad og indkomst.

I nabobyen San Antero st?r den Cispatá-indf?dte Ignacia de la Rosa Pérez for at administrere forholdet mellem lokalsamfundet og nonprofitorganisationerne gennem Independent Mangrove Association. “Jeg blev stort set f?dt i mangroverne,” siger Rosa Pérez. “Da jeg var en lille pige, begyndte jeg at foretage ekspeditioner i skovene og udforske dyrelivet. Jeg vidste ikke, at jeg var en ledertype, men alle fulgte mig. Det er s?dan, jeg begyndte at v?re leder for bev?gelser.”

Siden 1976 har Rosa Pérez indsamlet ?rtier af data om mangroverne, herunder detaljerede oplysninger om de dyr, der bor der, mangrovernes sundhed og de kanaler, der l?ber gennem dem. Ringbind med kort og dybdeg?ende analyser om karakteristikaene af disse kysttr?er fylder to boghylder p? hendes hjemmekontor. Hun har den st?rste samling af data om regionen, l?nge f?r Cispatá-bugten blev klassificeret som et undersystem i et beskyttet havomr?de, og vilk?rene for dette findes ogs? i nogle f? ringbind hos Rosa Pérez.

“Vi s? skiftet i flodudmundingen,” siger Rosa Pérez. “Vi s? forandringer i milj?processerne, lige fra dyrene til skoven. Alt blev ved med at forandre sig, og til sidst kom en mangrove, der havde v?ret der i tre eller fire ?rhundreder, ind p? land. S? efterh?nden som tiden gik, begyndte folk at ern?re sig ved hj?lp af mangroverne.”

Som Rosa Pérez husker det, plejede lokalsamfundet at s?lge det, de kunne: tr?, bark, fisk og krabber. S? da en lokalpolitiker fors?gte at stemple mangrovearbejderne som milj?forbrydere, blev Rosa Pérez rasende. Mens mangrovearbejderne blev anklaget for at ?del?gge tr?erne gennem deres fiskeri og skovdrift, var tr?erne i virkeligheden ved at d? af sig selv.?

“Da jeg var 3 ?r, plejede vi at konkurrere om, hvem der kunne finde det st?rste tr?, der var begravet,” siger Rosa Pérez. “Mangroven var forsvundet, m?ske pga. saltindholdet eller mangel p? bifloder. Vi fik svar p? dette i 1992 … Jeg tog ud til saltminerne med mangrovearbejderne. De gravede jorden ud med deres h?nder og med skovle. De trak tr?et op for at bevise, at de ikke havde f?ldet det.”?

Dette bevis lagde grundlaget for en langvarig alliance mellem lokalsamfundet og CVS, der fastsatte et s?t b?redygtige praksisser for brugen af mangroverne. Blandt disse findes der en rotationsplan for at udnytte mangroverne fra kun ét designeret omr?de ad gangen, s? hver enkelt zone f?r tid til at komme sig og blive genskabt.

“Vi er begyndt at tale et nyt sprog,” forklarer Rosa Pérez, “en blanding mellem sproget hos de professionelle, hos teknikerne og videnskabsfolkene, og lokalsamfundets sprog. Det er det, der har f?et os til at vokse og kunne n? til det sted, hvor vi alle er i dag.”

40 km ?st for San Antero i San Bernardo del Viento administrerer Canchila Avila fra Asoamanglebal et lignende forhold mellem lokalsamfundet, de lokale organisationer og local government. While Canchila Avila coordinates the sustainable cutting and clearing of mangroverne for at bevare vandstr?mningen, og han udsteder desuden tilladelser til at sk?re tr?, der s?lges til byggeform?l. “Vi tager fra mangroverne, men vi bevarer dem ogs?,” siger Canchila Avila. “Hvis vi finder et omr?de med meget f? tr?er, ved vi, at det skal genoprettes og har brug for at komme sig. Vi lader omr?det blive genoprettet og tilf?jer tr?er.”

“Vi kender omr?det, og vi kender flodens h?jde, s? vi plejede at f?lde uden forudg?ende teknisk viden, bare fordi vi s?, hvordan det blev gjort, mens vi voksede op,” siger Canchila Avila. “I dag kombinerer vi teknisk viden fra CVS med vores erfaring.”

Canchila Avila, Rosa Pérez, Díazgranados and a team of marine biologists and Canchila Avila, Rosa Pérez, Díazgranados og et hold marinbiologer befinder sig alle i front for denne bevaringsindsats. Uden mangleros’ernes viden og erfaring ville det n?sten v?re umuligt at bevare mangroverne.?

“De er vores h?jre h?nd, n?r det kommer til bevaring,” siger Díazgranados.

R?dderne mellem folkene i Cispatá-bugten og mangroverne er dybe. S? dybe, at de mindes om det hvert ?r til ?selfestivalen i p?sken. Bibelfort?llingen vises gennem en lokal dukkemesters ?jne, hvor maskerede ?sler b?rer en mand ind til byens torveplads. Her d?mmes han til d?den for sine forbrydelser og skal l?se sit testamente. I dette erkl?rer han: “Til mangrovernes folk efterlader jeg mangroverne.”