apple stories
Apples Restore Fund sl?r r?dder i Atlanterhavsskoven
Restore Fund-projekter i Sydamerika genplanter ny skov, én fr?plante ad gangen
I Atlanterhavsskoven i Sydamerika mener mange, at livet afh?nger af én mor – matriarken, som s?rger for alle. Dette er sandt for b?de dyr og planter, og selv for tr?erne, der st?r t?rnh?jt og str?kker sig mod solen, mens de giver skygge til livet under dem.
Det ansl?s, at der findes 5000 tr?sorter i Atlanterhavsskoven i dag. To tredjedele af disse sorter er i fare for at blive udryddet efter ?rhundreder med skovrydning og udnyttelse. Genplantning af regnskoven – et potentielt omr?de p? 40 millioner hektar alene i Brasilien – har v?ret omdrejningspunktet for Apple-st?ttede projekter i regionen, bl.a. et projekt n?r kystbyen Trancoso i Bahia, Brasilien, hvor en virksomhed dyrker fr?planter fra modertr?er, de mest modstandsdygtige tr?er fra flere sorter, der har overlevet regnskovens destruktion.
“Vi startede med det bedst mulige genetiske materiale, som blev indhentet fra et enormt reservat i den atlantiske regnskov,” forklarer Bruno Mariani, grundl?gger og CEO i skovforvaltnings- og investeringsvirksomheden Symbiosis. “Det ville tiltr?kke en masse dyr og insekter.”
Symbiosis, der blev grundlagt i 2008, har indsamlet, opbevaret og plantet fr? fra modertr?er af forskellige brasilianske sorter siden 2010. “Modertr?erne repr?senterer naturen, som giver os al energien og l?gger grundlaget for at genplante skoven. S? modertr?erne giver os alt,” udtaler Mickael Mello, planteskoleleder for Symbiosis.
Symbiosis er en ud af tre investeringer, der er en del af Apples Restore Fund. Projektet blev offentliggjort i 2021 med det m?l at skalere naturbaserede l?sninger for at tage h?nd om klimaforandringer. I samarbejde med Goldman Sachs og Conservation International har Restore Fund investeret i tre projekter til fjernelse af kuldioxid i Brasilien og Paraguay. M?let er at give fordele, der str?kker sig ud over kuldioxid, lige fra at styrke de lokale leveforhold til at forbedre biodiversiteten.
Fra venstre til h?jre: (1) Fabiane Souza M. Delmira leder teamet fra planteskolen og kontrollerer forvaltningen af fr? hos Symbiosis. H?r hende beskrive, hvor vigtigt det er at bruge fr? fra modertr?er til at dyrke fr?planter. (2) I fr?banken hos Symbiosis findes der hyldevis af bokse med hundredetusindvis af h?jkvalitetsfr? fra de mest modstandsdygtige tr?er p? virksomhedens omr?der af Atlanterhavsskoven.
Ovenfra og ned: (1) Fabiane Souza M. Delmira leder teamet fra planteskolen og kontrollerer forvaltningen af fr? hos Symbiosis. H?r hende beskrive, hvor vigtigt det er at bruge fr? fra modertr?er til at dyrke fr?planter. (2) I fr?banken hos Symbiosis findes der hyldevis af bokse med hundredetusindvis af h?jkvalitetsfr? fra de mest modstandsdygtige tr?er p? virksomhedens omr?der af Atlanterhavsskoven.
Siden de plantede deres f?rste tr?er, som bestod af 160 forskellige sorter fordelt over et omr?de, der for evigt vil v?re beskyttet mod at blive f?ldet, har Symbiosis udvidet deres bevarelse af truede lokale tr?er. I deres indsats for at mindske tabet af biodiversitet har Symbiosis forpligtet sig til at bevare 40?procent af deres omr?der med naturlige skove af forskellige sorter, mens de resterende omr?der st?r for forsyningen af v?rdifulde tropiske h?rde tr?sorter fra b?redygtige kilder. Efter at have plantet 800 hektar skov med stor biodiversitet gennem et ?rti har virksomheden ambitioner om at plante over én million fr?planter p? 1000 hektar alene i 2024.
“Tr?er arbejder i grupper, ligesom et netv?rk,” siger Mariani. “De er sociale v?sner, og de vil hj?lpe hinanden. Hos de forskellige sorter tr?nger r?dderne ned i forskellige dybder af jorden, s? de konkurrerer ikke med hinanden – de samarbejder.”
Atlanterhavsskoven ligger langs den sydamerikanske ?stkyst. Fra det nord?stlige Brasilien spreder den sig ind over landet og str?kker sig ned til det syd?stlige Paraguay og nordlige Argentina. Den er kun 65 kilometer bred ved dens nordligste punkt og str?kker sig ca. 320 kilometer ind i landet fra den sydlige kyst ved Atlanten. Efter over 500 ?rs skovrydning er regnskoven blevet udtyndet med 80?procent, og skovomr?derne er blevet lavet om til landbrugsomr?der for kaffe, kakao, sukkerr?r og andre afgr?der – og til gr?sningsarealer for kv?g. En stor del af regnskoven er blevet ryddet p? grund af dens v?rdifulde h?rde tr?sorter, bl.a. brasiltr? og riopalisander, der bruges til m?bler, i byggebranchen og selv til musikinstrumenter som guitarer. I dag ser vi lignende aktiviteter i Amazonas.
Det ansl?s, at Atlanterhavsskoven har et potentielt genskovningsomr?de p? ca. 40 millioner hektar. Symbiosis’ strategi for skovbrug sigter b?de mod at skabe en b?redygtigt forvaltet produktionsskov af h?j kvalitet og samtidig forts?tte kampen mod klima?ndringer med et af de vigtigste v?rkt?jer til kulstofbinding: selve naturen. “Vi skaber en balance mellem tr?produktion og kulstoflagre,” forklarer Alan Batista, CFO hos Symbiosis. Han har ogs? studeret skovbrug og har en karriere, som str?kker sig fra brug af plantefibre i tr?- og papirindustrien til forretningsstrategi, ?konomi og finans.
“Biomasse fra tr?er skaber faktisk en masse kulstof, som lagres her, og vi ved, at der ogs? lagres en masse kulstof i jorden,” fort?ller Batista. “S? n?r det er tid til at h?ste, skal vi t?nke helt fra starten til slutningen af cyklussen. Vi driver dette som en kontinuitetsskov, hvilket betyder, at vi forvalter den for evigt. Den vil altid v?re d?kket af skov.”
Efter at have uddannet sig som skovbrugsingeni?r tilbragte Alan Batista, CFO for Symbiosis, de f?rste ?r af karrieren i papirindustrien. Der finpudsede han sine tekniske f?rdigheder inden for dyrkning og kloning af planter, f?r han tog sin mastergrad i udlandet. Her steg hans interesse for nye former for skovbrug med lokale arter.
Fra venstre til h?jre: (1) Mickael Bandeira de Mello er planteskoleleder hos Symbiosis og har som opgave at hj?lpe med at ?ge plantekapaciteten fra 800 hektar gennem ti ?r til 1000 hektar p? ét ?r. (2) Skovbrugsingeni?r Victor Leon Rocha Araújo analyserer et af Symbiosis’ tidligere planteomr?der, fra jordkvalitet til tr?ernes sundhed, for at kunne l?gge planer for fremtidige planteomr?der.
Ovenfra og ned: (1) Mickael Bandeira de Mello er planteskoleleder hos Symbiosis og har som opgave at hj?lpe med at ?ge plantekapaciteten fra 800 hektar gennem ti ?r til 1000 hektar p? ét ?r. (2) Skovbrugsingeni?r Victor Leon Rocha Araújo analyserer et af Symbiosis’ tidligere planteomr?der, fra jordkvalitet til tr?ernes sundhed, for at kunne l?gge planer for fremtidige planteomr?der.
For at kunne beregne hvor meget kulstof, der lagres p? omr?det, har Symbiosis integreret satellitdata fra Space Intelligence samt viden om ?kologi og maskinl?ring for at udarbejde kort over d?kning, forandringer og kulstof i skoven. Satellitdata integreres med afl?sninger fra appen ForestScanner, som foretager feltm?linger med LiDAR-scanneren p? iPhone for at bestemme alder og v?kstrate. “De hj?lper os med at unders?ge egenskaber og brug af omr?der – andelen af gr?sningsomr?der, skovomr?der og retroaktiv skovrydning,” forklarer Batista.
En del af processen g?r ud p? at identificere omr?der, der anses for at tilh?re indf?dte befolkningsgrupper, som Symbiosis snart h?ber at samarbejde med, n?r der skal identificeres og indsamles fr? fra modertr?er p? deres omr?der. Efter at have bes?gt Amazonas i 2007 for at se, hvordan en indf?dt befolkningsgruppe plantede ny skov i et omr?de, der var blevet destrueret af skovhuggere langs den peruanske gr?nse, blev Mariani inspireret.
“Lederne talte med mig om klimaforandringer, og de tog mig med til det sted, hvor de havde plantet ny skov, og det s? ud som oprindelig skov,” erindrer Mariani. “Det var inspirerende at se kraften i naturens genoprettelse, og hvordan traditionel viden kan kombineres med videnskab.”
Ca. 2600 kilometer sydvest for Trancoso er et andet Restore Fund-projekt i gang ved Forestal Apepu i distriktet San Pedro i Paraguay.
I denne sydvestlige region af Atlanterhavsskoven udvikler Forestal Apepu hurtigtvoksende eukalyptusskove til t?mmerproduktion af h?j kvalitet p? landomr?der, som blev ryddet for skov for ?rtier siden. Samtidig bevarer de den resterende naturlige skov og planter lokale tr?sorter gennem forskellige fors?g. Ved at fokusere p? t?mmer af h?j kvalitet, som forvaltes gennem l?ngere v?kstcyklusser, g?r Forestal Apepu det muligt at fjerne mere kuldioxid og lagre det gennem l?ngere tid i deres skove. De h?ber ogs? p?, at de massive tr?produkter, der produceres af deres kvalitetst?mmer, letter presset p? den naturlige skov, og at dette resulterer i, at der lagres kulstof i tr?produkterne, l?nge efter at tr?erne er blevet f?ldet.
En vigtig del af det arbejde, Forestal Apepu udf?rer, str?kker sig ud over skovens gr?nser. Projektet st?tter ogs? lokalsamfundene gennem en r?kke sociale tiltag i San Estanislao i Paraguay.
Indlandsomr?det har gennem generationer v?ret afh?ngigt af skoven i form af t?mmer, br?nde og landbrug. Som en del af Apples Restore Fund arbejder Forestal Apepu sammen med lokalsamfund om at identificere alternative kilder til supplerende indt?gter, der kan lette presset p? t?mmerskove i omr?det. Disse kilder omfatter ans?ttelse i virksomhedens Forest Stewardship Council-certificerede eukalyptusfarme, landudlejning gennem en outgrower-model (hvor landejere p? mindre skala f?r fr?planter og teknisk hj?lp til at dyrke og forvalte t?mmer), kyllingeproduktion gennem en lokal kvindeforening og dyrkning af yerba mate.
Graciela Gimenez har boet i Cururu’o, et lille lokalsamfund med ca. 1200 indbyggere, i 40 ?r. Hver eneste morgen v?gner hun klokken fem for at g? i gang med sin daglige rutine med at fodre kyllingerne, skifte deres vand, g?re huset rent, lave mad til familien og tage sig af alt det, der kan opst? i den kvindeforening, hun har hjulpet med at oprette, og som hun er formand for.
“Jeg har altid v?ret meget til stede i lokalsamfundet,” udtaler Gimenez. “De kan godt lide, at jeg har magten til at f? ting til at ske.”
Efter flere m?der med Gladys Nu?ez, ansvarlig for sociale tiltag hos Forestal Apepu, gik Gimenez og lokalsamfundets kvinder sammen om at skabe en indkomst gennem kyllingeopdr?t. Tidligere havde husstandene varierende indt?gter fra daglejerarbejde p? jordbrug i n?rheden. Efter at Forestal Apepu bidrog med 21 kyllinger til hendes h?nsehus i 2023 er Gimenez nu oppe p? 51 h?ns, der l?gger ?g og giver k?d, som familien kan spise og s?lge.
“Vi m? passe p? vores naboer, som ogs? b?r v?re vores allierede,” udtaler Nu?ez. “Alle de mennesker fra lokalsamfundene, som arbejder hos Apepu, heriblandt mig selv, l?rer hver eneste dag om skovforvaltning, for eksempel om sundhed og sikkerhed i forbindelse med spr?jtegift, eller hvordan man bedst kan bruge naturressourcer. Alt det, vi l?rer sammen som lokalsamfund, vil komme milj?et til gode.”
I 1962 flyttede Ramon Mariotti (til h?jre) og hans familie fra Chaco-regionen i Paraguay til Palomita I, hvor de straks s?, hvor frugtbar jorden ved deres nye hjem var. Mariottis far begyndte at dyrke yerba mate og l?rte ham om vanskelighederne ved at h?ste den plante, som mange fra Paraguay bruger til at slukke t?rsten.
Ramon Mariotti, leder af lokalsamfundet Palomita I, slog sig ned i omr?det i 1962 efter t?rke og ?del?ggelse i Chaco-regionen. I omr?det har han dyrket yerba mate, en urtete, som er det eneste, der slukker t?rsten hos mange af indbyggerne i Paraguay. Mariottis l?rte ham alt om dyrkningen, herunder hvorn?r bladene er klar, hvordan de skal plukkes med h?nden, hvordan de skal t?rres og males, og hvordan man finder det bedste tidspunkt at s?lge dem p?.
“Lige siden vi kom hertil, har vi indset, hvor frugtbar denne jord er,” fort?ller Mariotti. “Det er som at have naturens supermarked overalt. Vi kan plante hvad som helst.”
Fra venstre til h?jre: (1) Alvaro Ramirez er den ledende skovbrugsingeni?r og CTO hos Forestal Apepu. Han er ansvarlig for hele omr?dets drift. (2) Skovbrugsingeni?ren Belén Osario arbejder sammen med Ramirez og er ansvarlig for at vedligeholde forskellige t?mmerpladser p? omr?det.
Ovenfra og ned: (1) Alvaro Ramirez er den ledende skovbrugsingeni?r og CTO hos Forestal Apepu. Han er ansvarlig for hele omr?dets drift. (2) Skovbrugsingeni?ren Belén Osario arbejder sammen med Ramirez og er ansvarlig for at vedligeholde forskellige t?mmerpladser p? omr?det.
For at hj?lpe dem med at udvide h?sten har Mariotti arbejdet sammen med Alberto Florentín fra Forestal Apepu for at forbedre deres plantningsproces, f.eks. hvordan man ved, n?r det er tid til at plante, og hvor t?t planterne skal v?re p? hinanden.
Florentín har v?ret skovbrugsingeni?r i 40 ?r og har rejst rundt i hele Paraguay, f?rst med skovstyrelsen og derefter med naturparkcenteret ved Museo Moisés Bertoni. Dette er et naturreservat, hvor han var med til at rekruttere skovfogeder fra de indf?dte befolkningsgrupper, han m?dte i omr?det. Florentín mener, at den viden, han har f?et gennem sine mange bes?g i de forskellige omr?der af Paraguay, skyldes hans evne til at kunne overleve overalt i landet og hj?lpe andre med leve af jordbrug alene.
“Jeg vil sikre mig, at folk her kan se ting vokse, og at vi ikke efterlader en ?rken til de fremtidige generationer,” udtaler Florentín. “P? grund af klimaforandringerne er ting blevet mere og mere vanskelige. Det er sv?rere at finde vand og sv?rere at finde ting, der vokser. S? jeg vil s?rge for, at de har alle de n?dvendige ressourcer til at kunne blive ved med at vokse.”
Udover Forestal Apepus skovdrift og samarbejde med lokalsamfundene har virksomheden ogs? introduceret en nyskabende bioakustisk overv?gning for at registrere forbedringer i omr?dets biodiversitet, med st?tte fra International Climate Initiative gennem FLILA-projektet. Lyt til skovens lyde, bl.a. lokale fugle, insekter og andre dyr, der h?rer hjemme i omr?det.
Udover projekterne i lokalsamfundene leder Forestal Apepu ogs? efter nye metoder til at holde ?je med trivslen i skovomr?derne.
Et eksperiment med bioakustisk overv?gning har optaget skovens lyde. Dette har hjulpet et hold biologer med at registrere niveauerne af biodiversitet rundt omkring i skoven ved hj?lp af kunstig intelligens og maskinl?ring.
P? Forestal Apepus forskellige projektomr?der i Paraguay og Symbiosis’ projektomr?de i Brasilien kan indsatsen med at registrere, bevare og give nyt liv til flora og fauna i hver enkelt region m?ske virke lidt usammenh?ngende. Men hvis vi graver lidt i overfladen, har de flere m?l til f?lles. De vil sikre modstandsdygtigheden i de naturomr?der, som er blevet taget for givet alt for l?nge.
Som Mariani hos Symbiosis inds?, da han f?rst begyndte at t?nke over sin virksomhed og til sidst bestemte sig for et navn: “Det er samarbejdet mellem forskellige arter med gensidige fordele – det modsatte af en parasit. Mit m?l er at skabe symbiose. P? den m?de vinder alle.”
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel
-
Billeder i denne artikel